McKenziemetoden er et system til både behandling og selvbehandling af ryg- og nakkeproblemer.

McKenziemetodens baggrund
McKenziemetoden er opkaldt efter en New Zealandsk fysioterapeut, som i midten af 50’erne ved en tilfældighed opdagede, at gentagne bagudbøjninger af ryggen var yderst gavnligt og i mange tilfælde reducerede hans patienters ryggener. (se også http://www.mckenzie.dk)

Han blev selv forundret over sin opdagelse, fordi det var imod datidens viden, som faktisk forbød bagudbøjninger, men dikterede fremoverbøjninger. Ikke desto mindre, og godt opmuntret af de gode resultater, fortsatte han med at udforske og systematisere sine iagttagelser.

Behandlingsmetoden er i dag bedst kendt under navnet "McKenziemetoden", som reelt dækker over betegnelsen "Mekanisk Diagnostik og Terapi" (MDT).

Hovedprincippet i systemet er, at de fleste af os tilbringer en stor del af vores vågne, og ofte også ikke-vågne timer i en fremoverbøjet stilling. Det være sig for eksempel når man sidder ned på job, i bilen eller i sofaen derhjemme.

Få aktiviteter foregår i en almindelig oprejst stilling som for eksempel gang og løb. Endnu færre aktiviteter kræver en bagoverbøjet stilling som for eksempel at skrue lamper i loftet.

Det betyder, at når dagen er omme, har langt de fleste mennesker tilbragt hovedparten af deres tid med en mere eller mindre rundet ryg.

Hvad gør McKenziemetoden?

• Den informerer dig om, hvorfor man får ondt i ryggen ( kunne være for meget foroverbøjning).
• Den lærer dig simple øvelser (ofte bagudbøjninger), som kan kompensere for den belastning ryggen bliver udsat for.
• Endvidere giver den dig viden om, hvorledes du kan forebygge, at nye rygproblemer opstår. Dette kan eksempelvis ske ved korrektion af siddestilling.

Systemet tager konsekvensen af, at det i en almindelig varieret hverdag er umuligt ikke fra tid til anden at overbelaste sin ryg. Derfor må man kompensere for den ensidige belastning, man har udsat ryggen for.

Så at sige betale pengene tilbage på den konto, hvor man midlertidigt har foretaget et overtræk.

Måden man gør det på er, at man tit og ofte bevæger sin ryg i modsat retning, oftest bagover.

Hvad er McKenziebehandling?
En uddannet McKenzie-terapeut identificerer, på baggrund af en grundig undersøgelse, de bevægeretninger, som lindrer ryggenerne. Der laves herefter bevægelser i disse retninger enten af patienten i form af ændret kropsholdning og øvelser eller af rygbehandleren i form af mobilisering eller manipulation.

Da metoden først og fremmest tager udgangspunkt i, hvad en patient selv kan gøre for at afhjælpe sit rygproblem, vil en grundig instruktion i, hvordan man forbedrer sin kropsholdning i relation til primært siddende stilling og løft kombineret med bevægelser af ryggen i den korrekte retning, udført regelmæssigt i løbet af dagen, altid stå centralt i en behandling efter McKenziemetoden.

Kvaliteten i McKenziemetoden er, at den i udpræget grad er i stand til at forebygge, at nye gener opstår, samtidig med at det er uhyre effektivt som selvbehandling. Én af hovedprincipperne i systemet er faktisk at gøre folk uafhængige af behandling gennem basal viden om ryggens funktion, samt instruktion i udførelse af simple, men daglige øvelser.

Selvhjælp
Robin McKenzie mener, at mange rygpatienter er i stand til selv at behandle deres rygproblemer ved hjælp af simple øvelser udført jævnligt samt en forbedret siddestilling.

Hvis du kan svare "ja" til mindst 4 af nedenstående spørgsmål, er det sandsynligt, at dine rygsmerter vil aftage ved at udføre disse øvelser.

• Er der perioder i løbet af dagen, hvor du ingen smerter har?
• Sidder dine smerter først og fremmest i ryggen eller over knæniveau i benet?
• Forværres smerterne, når du har siddet ned i længere tid?
• Har du svært ved at rette ryggen ud, når du skal rejse dig op efter at have siddet ned?
• Forværres smerterne i forbindelse med aktiviteter i fremoverbøjet stillinger såsom havearbejde, støvsugning eller lignende?
• Har du det bedst ved ofte at skifte stillinger?
• Har du det bedre i ryggen, når du går omkring i eget tempo?
• Har du det godt med at ligge på maven (måske bortset fra de første minutter som kan gøre ondt)?
• Har du haft flere tilfælde af lændesmerter gennem de senere par år?